Bukkejagten går ind 16. maj, og denne dato afventer de fleste jagtentusiaster med spænding og længsel. Ikke alene er det tid til at atter at få nogle gode jagtoplevelser og forhåbentligt nedlægge et dyr, det er desuden tid til atter at forenes med naturen på en helt forunderlig måde. Nedenfor kan du læse en række gode råd til den næstkommende bukke-sæson, så du er klar fra start.

Husk det rigtige tøj

Når man taler om jagt, er det rigtige tøj væsentligt. Der er tale om, at du skal sidde ude i alt slags vejr og vind. Ofte er der tale om, at du skal sidde stille i timevis, før du kan komme til at bevæge dig. Derudover er det naturligvis væsentligt at huske på en kamuflage, der passer til årstiden omkring foråret, hvor alt begynder at blive grønt.

Husk i denne forbindelse på eventuelt at huske et orange armbind, således at du ikke bliver så usynlig, at dine medjægere ikke kan se dig.

bukkejagt_riffel_jagt_

For at være sikker på at tøjet er tilstrækkelig varmt, er et godt råd at benytte lag på lag med tøj. Ved at benytte lag på lag opnår du tilmed den billigste jagttøjsgaderobe, idet du ikke behøver at skifte garderoben ud i forhold til årstid og sæson. Det optimale er her at tænke i tre lag; undertøj, mellemlag fx i form af fleecetrøje og yder lag i form af jakke. Ved at have lag på lag kan du nemt og hurtigt styre temperaturen ved at smide eller tilføre et lag.

Vælg den rigtige ammunition

Den rigtige ammunition er meget vigtig, ikke bare for jagten, men også for resultatet af jagten. Ammunition er for de fleste jægere næsten en religionssag, og for de fleste er det et spørgsmål om selv at afprøve forskellige former for ammunition og derfra vurdere, hvad man syntes bedst om.

Når der tales om bukkejagt, er der tilmed tale om kødjagt, hvor man skal huske at have for øje, at kødet som regel skal bruges bagefter. Derfor bør man naturligvis gå efter ammunition, der forsager mindst mulig kødødelæggelse.

Bondede projektiler er projektiler hvor kerne og kappe, er loddet sammen. Disse projektiler sikrer netop minimal kødødelæggelse. Det er stort set underordnet, hvilket mærke der anvendes da forskelle i resultat, stort set ikke er til at få øje på. Bondede projektiler afsætter ikke metalfragmenter i kødet på dyret, og herved opnås størst anvendelse efterfølgende.

Et alternativ til Bondede projektiler er blyfri projektiler, som er fornuftige at anvende, fordi de ikke er giftige som de blyholdige. Disse projektiler er meget egnet til bukkejagt. De har en rækkevidde på ca. 250-300 meter, hvilket er en meget fornuftig afstand, da de fleste vil kunne holde sig inden for denne afstand af dyret.

Vildsvin_jagt_tegn

Husk forplejning

Sidst, men ikke mindst, skal du huske en god madpakke til bukkejagten. Sørg for rigeligt med mad og kaffe til de tidlige morgener og lange dage. Du skal typisk være væk hjemmefra i naturen i mange timer, og det er ikke anbefalelsesværdigt at gå ned på forplejning.